Spejderdag 2025
Søndag 11. maj kl.10:00-14:00
Som en del af den nationale ’Bliv-Spejder’-kampagne afholder vi for første gang Spejderdag.
Det er en national åbent hus-dag for Det Danske Spejderkorps’ spejdergrupper i hele landet.
Læs mere om den samlede kampagne her: https://dds.dk/spejderdag
På Spejderdag inviterer spejdergrupper i hele landet nysgerrige børn og forældre til spejder.
De børn, der allerede er spejdere hos Trelleborg Spejderne kan invitere deres klassekammerater med.
Lederne kan gøre det samme: måske en kollega eller en gammel ven er interesseret i at høre mere om spejderlivet.
Vi skal tænde bål, snitte, bygge med rafter, binde knob, løse koder og have det sjovt sammen med en masse andre børn og voksne i naturen.
Medbring madpakke og tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor hele dagen.
Vi håber at se både spejdere og mange andre børn og voksne, der er nysgerrige på spejderlivet 😊
Mange spejderhilsner fra
lederne hos Trelleborg Spejderne