Kære forældre og spejdere, der er fyldt 15 år
Vil du være frivillig til Royal Run 9. juni 2025 ?
Vi har modtaget nedenstående info fra Per Hansen, Korsør Atletik og Motion:
"Som de fleste nok har bemærket kommer Royal Run til Korsør mandag d. 9. juni 2025.
Korsør AM har fået til opgave at afvikle selve løbsdelen – og skaffe frivillige til det.
Planlægningen er for længst gået i gang, og vi er nu kommet til ”opgaven” med at finde frivillige fra foreningslivet.
Vi har fået rigtig mange tilmeldinger fra frivillige som godt vil hjælpe til med at give de mange deltagere og tilskuere en super oplevelse i Korsør incl. et kongeligt islæt på dagen .
Vi kunne dog godt bruge lidt flere – hvorfor vi søger omkring 100 frivillige på dagen.
Derfor har vi valgt at kontakte flere af jer foreninger, som har hjulpet ved Broløbet eller enkelte som har skrevet direkte til Royal Run.
Lidt om opgaverne
Vi satser på i ”runde tal” at skulle bruge 300 frivillige på dagen.
- Startområdet – inddeling i startgrupper og selve starten – 25 frivillige
- Bemanding af 3 ruter – 175 frivillige
- 2 depoter på ruten – 25 frivillige
- Målområdet – sikkerhed, udlevering – 50 frivillige
- Information, byttebørs, garderobe, forplejning – 25 frivillige
Som I ser skal de fleste frivillige bruges på ruten – her er der typisk tale om ”vejvisning”, sikre at bilister efterlever afspærringer, sikkerhed ved f.eks. udrykning til en beboer i området.
Hvad venter der jeres frivillige
En spændende dag med masser af glade mennesker – måske et glimt af en kongelig.
En flot ”frivillig” trøje og forplejning på dagen
Information om opgaven (der holdes også infomøde inden løbet) på dagen.
Du tildeles en opgave og får et mødested/-tid samt får oplyst en ansvarlig. Når programmet kendes bliver det også mere konkret i forhold til tidspunkter – men sæt som udgangspunkt hele dagen af.
Vi honorerer alle ens – dog har vi to takster afhængig af længde på ”opgaven” – en kort vagt på (dele af ruten) giver kr. 400 og en dags arbejde giver kr. 700 pr. frivillig.
Vi udbetaler pengene til klubkassen, og håber at de bruges aktivt i til glæde for medlemmerne.
TIDSPLAN FREM MOD LØBET
Vi satser på at samtlige frivillige er på plads inden 15. april 2025, hvorfor vi har lavet følgende tidsplan:
· Hurtigst muligt og senest d. 15. februar 2025
Giv venligst besked retur på om I er interesseret i at stille med frivillige.
Såfremt det er tilfældet meddeler foreningen en kontaktperson.
Foreningerne meddeler forventning til antal frivillige – min. 5 og max. 15 personer – som man kan stille med på dagen.
Trelleborg Spejderne forventer at stille med 15 frivillige.
· 1. marts 2025
Vi gør status og melder retur på det forventede antal hjælpere fra jeres forening
Vi udsender samtidig liste til udfyldes – vi skal kende alle de frivillige. Her vil der være mulighed for at ”ønske” opgaver – men som sagt, de fleste opgaver er på ruten.
- 10. april 2025
Listen med frivillige returneres – herunder evt. ønske om opgave på dagen.
Vi satser på at det hele går op i en højere enhed.
Vi er selvfølgelig klar på, at der kan komme enkelte ændringer frem mod løbsdatoen. Det klarer vi nok også.
Ovenstående kan let opfattes som firkantet, men et så stort arrangement kræver en kæmpe indsats af mange og en masse struktur. Håber at I vil respektere, at vi forsøger på kun at gøre tingene en gang.
DET PLEJER AT VÆRE EN SKØN DAG FOR ALLE – DET GIVER ET STORT SAMMENHOLD I FORENINGEN/PENGE I FORENINGSKASSEN – OG VI SATSER PÅ AT ROYAL RUN IKKE BLIVER NOGEN UNDTAGELSE".
Tilmeld dig senest 28. februar 2025.
Derefter modtager vi liste til udfyldelse, hvor de tilmeldte kan ”ønske” opgaver.
På vegne af bestyrelsen
Mette Bjerregaard
gruppeleder